|
Gør rede for forskellige opfattelser af det karakteristiske for hermeneutiske (fortolkende) tilgange indenfor human & samfundsvidenskaberne.
Skriveøvelse 2
Videnskabsfilosofi Åbent Universitet København
Hold 1123
Opgaveløser:
Hardy Pedersen
Underviser: Peter Laurs Sørensen
Afleveret den: 20. november 2001
 Indholdsfortegnelse
Indledning, problemformulering og disposition
Den naturalistiske forklaring
- agent vinklen
- holistisk vinkel
Forståelse og hermeneutik
Forståelse ifølge Føllesdal..
- den hermeneutiske cirkel
Taylor
- erfaringsmening
- sproglig mening
- intersubjektive mening
- common meaning
Hollis
- reaktion har mening
- sproget har mening
- normative forhold
- begrebsapparatet
- andre meninger
- Weber
- fire idealtyper
- social aktion – og regelfølge
Wittgenstein
Konklusion
- Føllesdal…
- Taylor
- Hollis/Weber
- Wittgenstein
- det epistemologiske problem
Indledning, problemformulering og disposition.
Jeg vil i opgaven begynde med at indkredse, hvorfor vi overhovedet interesserer os for en hermeneutisk indfaldsvinkel. Jeg tager udgangspunkt i den naturvidenskabelige vinkel (Spectator view´s gule felter), hvorudfra vi forklarer ud fra naturvidenskabelige principper. Jeg får her en forklaring på den rolle, mennesket spiller som individ samt en forklaring på, hvorledes menneskets situation ser ud i den overordnede holistiske samfundsmæssige vinkel.
Men da opgaven går ud på at beskrive karakteristika for hermeneutiske tilgange indenfor samfundsvidenskaberne, bevæger jeg mig straks over i forståelseskolonnen (grønne felter)
Her defineres, hvad det vil sige at arbejde med en hermeneutisk tilgang til socialvidenskaben ud fra forfatterne Føllesdal, Taylor og Hollis. Efter denne gennemgang konkluderer jeg på hvert indlæg, og som afslutning diskuterer jeg den epistemologiske problemstilling.
Den naturalistiske forklaring.
Agent - vinklen
Her vælges en naturvidenskabelig indgangsvinkel på hvorledes et samfund/system fungerer.
Hollis sammenholder agentens rolle i den naturalistiske forståelsesverden med en spillende rationel agent, som pr. definition har egenskaben at være rationel, egoistisk, og billedmæssigt en kalkulerende regnemaskine, hvorfor han også kaldes homo economicus (Homo-eco). Agenten agerer ud fra rationel choice teori, der går ud på at vælge den løsning, der bedst tilfredsstiller hans præferencer. Vi kommer frem til, at spilteori, som model for individet, ikke kan redegøre for samfundets institutioner og ej heller for mennesket som socialt væsen. Og hvad skulle få rationelle agenter til at samarbejde? Lad os se på den holistiske vinkel.
Holistiske vinkel
Her er det systemer og funktioner der styrer individet, altså en top down model, eksemplificeret ved Marx, hvor det er samfundsstrukturen og menneskets samfundsfunktion der bestemmer menneskets bevidsthed. I et holistiske samfund udgør dette en helhed, et organisk funktionelt system, baseret på egne love, regler og funktioner. Nok giver holismen funktionelle forklaringer på sociale facts, men med menneskets bevidsthed som ny dimension, kan man ikke forklare sociale ting ud fra organiske systemer. Vi vil ikke acceptere blot at være et tandhjul i samfundsmaskinen, og med udgangspunkt i påstanden, at mennesket har en autonom bevidsthed, må der til diskussionen føjes en humanistisk dimension, nemlig forståelse.
Forståelse og hermeneutik.
Indfaldsvinklen hertil er mange. Jeg vil lægge nogle begreber og definitioner fast ud fra Føllesdals artikel, for derefter at vurdere nogle af de væsentlige forudsætninger for forståelse ud fra tekster fra Taylor og Hollis, i hvilken forbindelse Weber og Wittgenstein fremtræder med konkrete synspunkter. To væsentlige forståelsesbegreber eller forståelsesforudsætninger er mening og fortolkning, hvorfor en drøftelse af disse begreber, samt deres vægt i den samlede forståelse, er væsentlige afsnit i opgaven.
Forståelse ifølge Føllesdal.
I den naturvidenskabelige videnskab er den hypotetisk deduktive metode med succes anvendt i bestræbelserne på at uddrive en forklaring. I samfundsvidenskaben bruges i stedet den hermeneutiske metode i bestræbelserne på at afdække forståelsen.
Disse definitioner er dog ikke sort/hvide, der er også blandingsformer, altså situationer, hvor vi i Hollis modellen krydser den lodrette (og for så vidt også den vandrette) linje.
Det er derfor interessant at vurdere forskellen imellem forklaring og forståelse og at få præciseret, hvad der ligger i begrebet forståelse.
Genstand for forståelse er ifølge Føllesdal ting som tekster, ord, udtryk, handlinger, og personer, og der kan opstilles følgende forståelseshierarki:
- personer (visse dyr). At forstå en person er at vide hvad personen kan komme i tanker om.
- handlinger, der mere eller mindre bevidst udføres af personer/dyr. Forståelse forudsætter viden om hvad handlingen udtrykker.
- produkter af handlingen, herunder sproglige udtryk i skrift og tale, meninger m.v.
Herudover nævner Føllesdal, at man også kan tale om en form for historisk forståelse, f.eks. bruges termen at ”forstå” naturen.
Forståelse er således ikke en enkelt akt, men en proces, der kan defineres ud fra en Hermeneutisk metode. Hermeneutik er studiet af hvad forståelse er og hvordan vi metodisk bør gå frem for at opnå forståelse. (F.88)
Mening er næste nøgleord i processen, uden mening ingen forståelse. Opgaven er derfor via Fortolkning at komme frem til en mening, forståelsen kan bygge på, vel at mærke forståelse på subjektets (modtagerens) præmisser. Når et budskab således skal forstås, er opgaven at finde meningen med budskabet eller formålet med en handling.
Der er tidligere efterlyst naturvidenskabelige velafprøvede modeller som grundlag for socialvidenskabelige eksperimenter, men de findes ikke, i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad.
Alligevel anvendes den hypotetisk deduktive metode indenfor hermeneutikken, godt nok i tilpasset eller udvidet form, idet den naturvidenskabelige hypotetisk deduktive metode(HD) udvides til også at rumme en Hermeneutisk metode(HDM), nemlig den metode, der anvender den hypotetisk deduktive metode på meningsfuldt materiale. (F.89) Fortolkning kan opdeles i den proces, der fører frem til 1) forståelse og til 2) resultatet af processen.
Når en hermeneutisk hypotese ifølge Føllesdal er antaget, er forståelse opnået, og fortolkningens opgave er at bringe os frem til denne forståelse. Som analog kan henvises til realisten, der er overbevist om eksistensen af ikke observerbare entiteter. Overbevisningen kan være baseret på en ikke bevidst brug af kausale teorier og hypoteser.
Føllesdal opdeler i tre hermeneutiske stadier:
- forståelse – hensigt, hvad udtrykkes, modtagers opfattelse
- udlægning – udtrykke forståelse tilpasset modtagerne på eget niveau
- anvendelse – anvende det udtrykte, som vi forstår det og kan formidle det på egen situation.
I min benævnelse af Føllesdals forståelseshierarki nævnes ”viden” omkring forskellige positioner. Her kaldes der på den epistemologiske side, en side der sammen med sandhedsbegrebet er lidt i klemme i den hermeneutiske diskussion. Dette omtaler jeg nærmere i sidste afsnit, og bringer her den hermeneutiske cirkel på banen.
Den hermeneutiske cirkel omhandler forholdet imellem del- og helhed i forståelsesprocessen.
a) Hel/del-cirkel: en del af teksten (den del vi har kendskab til) må forstås ud fra dens helhed. Ligeledes må helheden forstås ud fra delene. delàhel --- helàdel
b) Subjekt/objekt cirkel: forståelsen er ikke kun baseret på afsenderens data, men også baseret på egen forståelseshorisont. afsenderàmodtager --- modtager àafsender
c) HDM cirkel: hypoteser om forståelse til afprøvning af forståelsen (begrundelse)
d) Spørgsmål – svar cirklen: Fortsættelse af HDM, spørgsmålene skal besvares af teksten, ellers nye spørgsmål – eller ny hypotese – og så forfra igen! (Holisme)
Med udgangspunkt i ovennævnte definitioner/forklaringer, vil jeg skitsere problemstillingen således:
Agent --- handling ---- mening ---- forståelse
Figuren ligner den, der anvendes til forklaring af instrumentalisme, her blot med den meget væsentlige forskel, at hvor instrumentalisterne ikke interesserede sig for boxens indhold, som antirealist var det alene input og output der talte, så er det for den hermeneutiske forståelse netop fortolkningsboksen der er det centrale.
Som det fremgår, er forståelse resultatet af forudgående elementer, som hver især kan bidrage til forståelsen på forskellig måde, afhængig af, hvem vi spørger/læser. Jeg vil derfor i det efterfølgende se på, hvorledes Taylor behandler forudsætningerne.
Taylor stiller spørgsmålet, om fortolkning er nødvendig for at forklare humanvidenskaben. Svaret er klart ja ud fra den betragtning, at mening spiller en vigtig rolle i karakteriseringen af menneskelig adfærd. Agenten er i Taylors betydning en snæver størrelse, der er fremadrettet og fri af fortiden.
Signaler og adfærd er ladet med betydning, hvorfor der må fortolkes for at komme frem til mening og dermed forståelse. Derfor er fortolkning nødvendig, af objekter såvel som af tekster. Der skal skelnes imellem udtryk (det vi observerer) og udtrykkenes indhold. Mening er i øvrigt ifølge Taylor ikke blot en egenskab ved et udtryk (sense), mening er noget mere, noget i sig selv (senseembodyment).
Taylor opdeler mening i fire hovedområder: (side 22)
Først den tredimensionelle erfaringsmening baseret på, at der 1) er et subjekt, at der 2) er et objekt (noget meningen koncentrerer sig om), samt 3) at der er en helhed. Forudsætningerne er ganske klare, uden et subjekt ingen mening, idet mening pr. definition er en egenskab ved subjektet. At der skal være et objekt er også klart, og Taylor anfører her, at der her er en underopdeling, nemlig i meningen med 1) at gennemføre en bestemt aktion og 2) aktionens (egen)mening. Tredje trin er helheden, som her kan eksemplificeres med en tekst, hvor meningen kommer fra teksten helhed og ikke fra det enkelte ord/tegn.
Dernæst sproglig mening som ifølge Taylor skal ses fra subjektets synsvinkel. Der er her tale om meningen af sprogets betydning med respekt for ordenes referencer. Her presser Frege sig på, men jeg lader ham ligge i denne omgang. Den sproglige mening fremkommer af helheden som vist ovenfor.
Den intersubjektive mening er for Taylor måder at observere handlinger på i et socialt samfund. Sociale data forudsætter intersubjektive meninger, det vil sige de meninger, der kan erkendes eller opfattes af en flerhed i samfundet. Det er ligeledes de meninger, der danner grundlag for socialt adfærd, en interaktion imellem menneskene. Det er en intersubjektiv mening, at ”grundloven er den styrende lov” .
Common meaning er udtryk for de meninger, vi hen ad vejen kollektivt påtager/pådrager os. Når f.eks. mange mennesker pludselig lægger blomster udenfor Den Amerikanske Ambassade, så er dette udtryk for en common meaning, kollektivt at udtrykke sympati overfor de skadelidte ved katastrofen i USA.
Der er imidlertid ikke faste meninger om samfundet, der er tale om diversitet, en mangfoldighed af meninger. Dette kan føre til problemer, hvis denne mangfoldighed af meninger således falder udenfor common meaning. Hermed påvirkes den intersubjektive mening, hvilket kan medføre ubalance i samfundsstrukturen. Det samme gælder indenfor den sproglige verden. Ændring i common meaning à ændring i sprog à intersubjektive mening à ændring i selvforståelse.
Meninger er for Taylor almene psykologiske facts, og vi lever et privat liv i en offentlig verden. Vi er selvdefinerende væsener og er selv andel af den offentlige mening.
Der stilles spørgsmål til, hvornår en fortolkning rigtig? Findes der gode eller dårlige fortolkninger? Umiddelbart er der ingen problemer, fordi fortolkningen er gjort i en for subjektet forståeligt sprog, og alle usikkerhederne i oprindelig udtryk er ryddet af vejen. Men hvis en anden kommer til et andet resultat, hvad så? Kan der forudsættes en fælles forståelse af fortolkningen, af det involverede sprog. Problemstillingen kan vurderes ud fra den hermeneutiske cirkel, hvor hel og delbeslutninger konstant supplerer hinanden. Cirkelprocessen kan ses som en kontinuerlig proces, hvor forståelsen hele tiden forbedres eller måske nærmere opdateres. Man kan således sige, at en god forståelse tvinger os ind i cirklen, og spørgsmålet er, om man kan komme ud af den igen. Cirkelslutning er for Taylor således en grundbetingelse for erkendelse. Problemstillingen drøftes yderligere i sidste afsnit
Hollis konstaterer ligeledes, at erfaringen fra de naturvidenskabelige kapitler medfører, at socialvidenskaben må finde sin egen videnskabelige metode. Hermed er vi ovre i den hermeneutisk eller fortolkende tradition i social teori. Forståelse af den sociale verden skal foregå indefra.
Fire former for mening.
For det første: Menneskelig reaktion har mening. Reaktionen indeholder intention, emotion, årsag og er styret af idéer omkring værdier. Mennesket mener noget med reaktionerne, idet der er konventioner og symboler som andre kan forventes at konstatere. En ring rundt om månen betyder regn, hvis der altså er en årsagsbestemt relation imellem ringen og regn.
For det andet: Ordene/sproget har mening. Forskellen imellem meningen med en reaktion og hvad aktøren mener med reaktionen kan relateres til, hvad ordene betyder og hvad aktøren mener med ordene. Derfor er sprog en vigtig faktor i forståelsen af det sociale liv.
Forbindelsen imellem aktionering, tænkning og sprog er for Hollis fortrolig, og det kan anføres, at alle private tanker og individuelle aktioner forudsætter et delt sprog, og hermed er sproget mere en blot et instrument i serviceringen af menneskets formål/hensigter. Dette leder tankerne hen på Austins tale/handlings teori med opdelingen i 1) lokutionære ytring (tale) 2) illukutionære kraft (forståelse) samt 3) den perlukutionære effekt (handlingen).
I den individualistiske form for analyse, dukker sproglige konventioner op til støtte for individualismen, og generelt er individuelle tanker forud for eller bærer af den sproglige forklaring.
For det tredje: normative forhold har/giver mening. I modsætning til dyre adfærd, så er menneskelig praksis gennemsyret af normative forventninger. Human praksis udtrykker ideer om, hvad man er berettiget til at forvente af andre.
For det fjerde: mening er underlagt indflydelse af begrebsapparatet. Selv om katten ved hvor maden findes, medfører dette ikke, at den har teorier om tingenes natur. Men det har mennesket. Vi har teorier om menneskelig adfærd som er påvirket af social videnskab. Game teori menes således at have påvirket adfærden og beslutningstagen i udenrigspolitikken. Mange hændelsers mening er afhængig af modellen, af den sociale model – iboende aktøren selv.
Andre meninger
Disse fire udlægninger involverer forskellige følelser omkring ”mening” og er meget blandet, hvorfor Hollis putter rationalitet ind i billedet. Men først stiller Hollis det epistemologiske spørgsmål, hvordan ved vi om en fortolkning er sand eller i det mindste, at vi er retfærdiggjort i vores antagelse. Dette spørgsmål har forgrenet sig ind i andre spørgsmål om, hvad mening reelt er, og spørgsmålet er, om mening kan opfattes som en egenart af socialvidenskab, i så fald føres vi over i overvejelser omkring ”andre meninger”.
De fire udlægninger afviger ligeledes i effekt imellem adfærd og aktion, imellem tegn contra symbol, imellem signal og ytring, imellem sædvane og prakcis, samt imellem regulariteter og normer , kort sagt imellem det vi naturligt opfatter i omverdenen contra det, vi modtager fra vores selvbevidsthed, og der er således tale om en teoretisk social interaktion. M1 à ßM2
Hollis drøfter en mere præcise måder at skelne imellem forklaring og forståelse, også selv om mening er en betegnende kategori. Men det er svært. Der er iflg. Hollies for mange former for mening som kan være relevante, hvilket gør der for vanskeligt at beslutte, hvilken redegørelse videnskabelig forklaring kan eller ikke kan uddrage af mening. Vi må over i rationalitet. Så er det lettere at analysere sig frem til forskellen imellem såvel forklaring contra forståelse som imellem holistisk contra individualistisk forståelse.
Weber
Samfundsvidenskab forsøger den fortolkende forståelse af en social aktion. Weber har sin egen udlægning af forskellen imellem forklaring og forståelse.
I begrebet ”aktion” inkluderes alle menneskelige aktioner for så vidt individet har en subjektiv mening af aktionen. Med begrebet ”social aktion” mener Weber en aktion ” der tager hensyn til andre og er dermed orienteret i sin målsætning”
- cyklister udfører sociale aktioner i trafikken (hensyn til andre)
- mennesket, der åbner paraplyen udfører ikke nogen social aktion (undgår selv at blive våd)
Weber starter individualistisk, med individet som tillægger sin aktion en subjektiv mening. Derefter introduceres sociale aktioner som en intern relation imellem individer – på niveau med spillet med rationelle agenter. Aktioners mening kan fortolkes ud fra den subjektive mening (hvad aktøren mener) og den intersubjektive mening (hvad der generelt menes med aktionen).
Cyklisten er afhængige af ensartet forståelse af færdselsregler og signaler. I en teoretisk diskussion kan man diskutere, om cyklistens forståelse er forud for en fælles opfattelse eller om forståelsen kun er mulig, fordi der er offentlige færdselsregler. Begge udlægninger er afhængig af en fortolkende forståelse.
Weber har fire idealtyper af aktioner:
- ”Zweck” rationel, instrumentalt rationel aktion, hvor agenten vælger den mest effektive mening, hvilket også kaldes den økonomiske type af rationalitet. (Homo-eco)
- Værdi - rationel aktion, hvor mål og værdi har så stor vægt for agenten, at det overskygger alle omkostninger og konsekvenser (selvmordspiloter)
- Traditionel aktion baseret på relevante normer (forklarende forståelse, det plejer vi at gøre..)
- Affektiv aktion, hvor agenten er tilskyndet af en simpel lyst. (at drikke et glas vand fordi han er tørstig)
Det skal understreges, at der er tale om ideale aktioner, hvor hverdags aktionerne ofte er mixede. Men den 11. september har alligevel vist, at der også i hverdagen foregår rendyrkede idealistiske aktioner. Men Weber har andre ideal typer, nemlig feudaltypen, den patriakalske type, den karismatiske type, samt den bureaukratiske type. Alle typer med en vis iboende magtelement.
Weber har eksemplet med bureaukratiet som en organisation, hvor ordrer er opfyldt ved at følge regler indenfor et hierarkisk struktur, hvis effektive mål igen er at vedligeholde dets egne procedurer. Hvad der gør denne form for action ideal, er ikke kun dens renhed(enkelthed), men også måden, hvorpå aktionen er opdelt eller påtvunget tilsyneladende irrationelle fænomener. For Weber bliver Homo eco til Homo soc.
Social aktion – og regelfølge
Hollis anfører, at hermeneutikken skal hjælpe os frem til at forstå sociale aktioner indefra. Men hvad menes med ”indefra”? Individualistens synspunkt er, at forståelsen kommer fra hver enkelt aktørs bevidsthed. Et alternativt svar kunne være, at forståelsen kommer fra reglerne som giver forståelsen mening. Begge bud lyder rigtige, også set i relation til tidligere forskelle imellem, hvad der menes med en aktion og hvad aktøren mener med aktionen. Hvorledes adskiller dette at vinke (aktion) sig fra dette at blinke (reflex bevægelse).
Svaret må ifølge Hollis referere til en social konvention, som gør dette at vinke til bærer af information (antydning, reservation, advarsel…). Ligeledes en reference til aktørens intention om at udføre en tale akt i relation til vinkets formål.
At forstå en sproglig ytring forudsætter, at vi forstår ytringen, samt at vi forstår, hvad ytreren mener med ytringen. Denne hund er farlig! – en klar advarsel! Det, der gør ytringen rationel, er udtrykkerens ønske om at advare mere end der er tale om sproglig syntaks.
Forbindelsen imellem rationalitet og regelfølge må ifølge Hollis være mere fortrolig, derfor spilles Wittgenstein nu på banen med sine teorier om spil og regelfølge.
Wittgenstein.
Wittgensteins indgangsvinkel til hermeneutikken går igennem brugen af sprogspillets elementer, idet han siger, at virkeligheden kan beskrives ud fra et defineret sprogspil. Der kræves ikke andet for at forstå et udtryk, end at dette anvendes korrekt, og at det anvendes i bestemt praksis. Et udtryk kan ikke i sig selv have en fuldstændig afgrænset betydning, idet et udtryks betydning ikke er andet, end at det kan anvendes i forskellige situationer. Wittgenstein har to forudsætninger for forståelse:
- at forstå er at kunne anvende udtryk
- at forstå er at kunne følge en regel
Og at kunne anvende et udtryk korrekt er et indicium for man har forstået udtrykket – men ikke nødvendigvis selve udtrykkets betydning. Forståelse er det i kraft af hvilket man kan anvende et udtryk korrekt. Vi kan, siger Wittgenstein, anvende et udtryk og følge en regel uden at tænke på dette. Men i bestemte situationer forudsættes bestemte udtryk og formuleringer. Dette er ikke psykiske forhold, men en træningssag. Man er trænet til at følge en regel. At forstå eller mene noget er at udføre en handling i overensstemmelse med det sprogspil og den praksis man er involveret i.
Wittgenstein bruger eksempler som skakspil, diplomati og domstole som eksempler på samfundsmæssige områder, der arbejder på spillignende præmisser, men også kun spillignende, idet sociale aktiviteter ikke har komplette og fastlagte regler dækkende alle eventualiteter.
Wittgenstein introducerer regelfølge som definition for forståelse, og følger man reglen, så har man opnået den mulige og tilstrækkelige forståelse.
Sammenfatning på Wittgenstein:
- forståelse eller mening kan ikke identificeres med en mental tilstand eller en psykisk proces. Det er ikke noget indre/privat, men regelfølge – noget offentligt.
- vi kan følge regler automatisk – uden at tænke på disse
- der er ikke i spil er to ens spil, det samme gælder for samfund, de er også alle forskellige.
- sprog er ofte set som nøglen til forståelse for, hvorledes tanker kan føre til aktion
- sprogspil er en god illustration af det generelle tema omkring regler
- forståelse af, hvad individet tænker og gør, er ikke kun en analogi til forståelse af sprog, men kan også bruges til at fortolke ords mening i eksempler som ”matematikkens sprog”, ”kulturens sprog”, ”politikkens sprog”.
- konstateringen, at der er mange sprog medfører den antagelse, at der er mange spil, mange måder at tænke på, og mange former for liv(sførelse), alle baseret på egne regler, netop som sprog har sine egne regler.
Wittgenstein slutter af med spørgsmålet, hvor langt vi er kommet, hvis alle aktioner kunne omsættes i en læsebar tekst, der kunne forstås igennem de skrevne sproglige regler.
Konklusion.
Føllesdals hermeneutiske tilgang er baseret på anvendelse af den hermeneutiske metode i samspil med den hermeneutiske cirkel. Forståelsen er afhængig af, at mennesket ved hjælp af ovennævnte metoder kan fortolke sig frem til meningen med en hændelse, et sprog eller andre ”uforståelige” ting. Meningen er der ikke bare, den skal fortolkes, og her sætter Føllesdal den udvidede hypotetiske metode i spil, og omdanner den til en hermeneutisk metode, baseret på meningsfuldt materiale. Metoden danner grundlag for en hermeneutisk tilgang, men som metode synes jeg ikke, der til fulde er tale om det vi ønskede, nemlig en ny måde at anskue det sociale samfund på.
Taylors hermeneutiske tilgang er, som jeg ser det, relativ bred med mange aspekter, og for Taylor er samfundet både mig og vi. Vi er som individer en del af samfundet, vi skal leve os ind i samfundet, opleve det og forstå det. Vi skal, for nu at bruge et Gardermer udtryk, tage for-dommene væk. Vi må igennem fortolkning antage vores forståelse baseret på de meninger, der er nævnt ovenfor, og acceptere, at der ikke findes sandheder i hermeneutikken, men en hermeneutisk cirkel, der som en uendelig proces bidrager til den bedste forståelse igennem hel - del processen. Jeg kan ikke undlade rent metodemæssigt at skele til Hollis, realisten og dennes IBE. Bird så verden igennem teoretiske briller, her ser og forstår vi samfundet indefra, man kan vel sige igennem hermeneutiske briller? Videnskabelig objektivitet kan ikke opnås siger Taylor, idet individet som subjektiv element er i centrum. Homo economicus bliver hos Taylor til Homo sociologicus.
Hollis´s udforskning af den sociale verden indefra forudsætter en hermeneutisk tilgang. I den holistiske forståelseverden er normer at opfatte som de konstitutive og regulative regler, der er gældende for institutioner og praksis i det sociale liv. Da meningen er en integreret del af institutionernes identitet, er hermeneutikkens udfordring at udlede denne mening og udlede de regler, der er gældende. Hollis noterer, at dette kalder på en metode baseret på forståelse indefra (for vi er jo i systemet).
Hollis noterer (lidt idealistisk), at holismen ville have det godt, hvis alle mennesker altid agerede i henhold til de regler, der er gældende for deres sociale positioner. Individet er dermed opslugt i deres egne position. Men så enkelt er det ikke. Udtrykket: ”hvor du står afhænger af hvor du sidder” indikerer, at fortolkningen kan være relativ, afhængig af positionen, hvorfra der fortolkes. Spørgsmålet er, om man overhovedet i denne situation kan separere individ fra dets rolle i det sociale samfund. Regler fortæller aktøren hvad han skal gøre, baseret på aktørens egen fortolkning. Selv om fortolkningsvinklen er aktør/individorienteret, så vil en holist anføre, at de præferencer, der indgår i fortolkningens referenceramme, er holistisk bestemt, og han således gennemfører sin fortolkning på holismens principper. Vi er altså ikke fuldt autonome.
Hollis har fire meningsopdelinger, og kommer frem til, at der er så mange meninger, at man må sætte et ekstra led ind i forståelseskæden, nemlig rationalitet. Nævnte passager indikerer også visse epistemologiske spørgsmål, som jeg behandler senere.
Webers tilgang til forståelse af socialsamfundet går igennem de fire idealtyper, og han ser samfundet ud fra et holistisk forståelsesperspektiv.
Wittgensteins hermeneutiske tilgang går igennem regelfølge. Følges reglerne, for spil såvel som for det sociale samfund, så har vi forstået. Men regler er ikke bare regler. Der er de overordnede konstitutive regler (samfundets regler) som danner grundlag for overhovedet at være med i spillet/samfundet. Hertil de regulative regler, som danner grundlag for, hvorledes vi er med.
Wittgensteins spørgsmål lidt tidligere omhandlende hvor langt vi er kommet, hvis alle aktioner kunne omsættes til læsebar tekst, bringer tankere over i naturvidenskabelig retning. Sluttelig synes jeg det er svært at placere Wittgenstein i Hollis modellen. Han har nogle teknisk set gamespillende individtræk, hvorimod jeg ser regelfølgeforståelsen som en holistisk forståelsesplacering.
Det epistemologiske problem.
Jeg kan ikke slutte opgaven uden at berøre det epistemologiske problem. Det konstateres, at fortolkning ikke er naturvidenskab og dermed ikke sandhedsorienteret. Dermed er det svært at svare på de i teksterne stillede spørgsmål, i hvilket omfang vi kan skelne imellem gode og dårlige fortolkninger. Et muligt svar må forudsætte, at der findes en målestok at måle ud fra. Hvis målestokken er epistemologisk, så er spørgsmålet igen, om der kan opsættes en corelation imellem fortolket mening og sand viden. Det kan der næppe. Den fortolkede mening er jo netop en fortolkning, og det må være op til subjektet(erne) at vurdere, hvornår meningen er acceptabel. En parallel til Van Frassens angreb på rationalisten: diskuter ikke sandhed, men diskuter adequathed.
Der kan således ikke udledes entydige referencer i bevidsthedsverdenen , som der kan indenfor den naturvidenskabelige verden. Omvendt, så er den hermeneutiske cirkel udtryk for en uendelig proces, hvilket medfører, at min fortolkning, og dermed min forståelse af den socialvidenskabelige verden jeg lever i og lever af, aldrig stopper. Det er der perspektiv i. Der er blot ingen facitliste – endnu – og jeg tror (håber) aldrig der kommer en. Men man ved jo aldrig!
Hardy Pedersen
Ps. Min sidste kommentar skal ses i relation til vedlagte artikel. Jeg synes artiklen sætter nogle spændende/skræmmende perspektiver op. Vi arbejder på at forstå/fortolke ved at sætte fokus på bevidstheden ud fra den betragtning, at det nærmeste vi kan komme bevidstheden er at aflæse de reaktioner, bevidstheden forårsager. Det er ca. hundrede år siden, elektronen som mindste enhed blev systematiseret, fordi vi med teknologi og videnskabelige metoder kunne ”bevise” eksistenserne, som vi i dag ikke betvivler.
Kunne man forestille sig en parallel, nemlig med superkraftige kvantecomputere at kortlægge bevidsthedens funktion. Eller det der er endnu værre, eksternt at determinere, hvorledes bevidstheden skal reagere. Så kan man sætte en skala op for sand viden, nemlig når A har den viden der er defineret som sand. Det lyder slet ikke rart! Jeg har det pludselig fint med, at min fortolkende mening ”kun” er adequat.
Videnskab og sprog
Litteraturliste:
Martin Hollis:
The philosophy of social science – an introduction. Cambridge University
Føllesdal, Walløe, Elster.
Begrundelse og metode i humaniora, samfundsvidenskab og etik. Artikel fra artikelsamlingen Videnskabsfilosofi II
C. Taylor
Interpretation an the sciences of Man. Artikel fra artikelsamlingen Videnskabsfilosofi II
Politiken
Politikens Filosofilektion, Politikens bog om moderne videnskabsteori,
|
